fredag den 16. september 2011

Layout med stempler

Denne gang skulle vi lave noget med motiv stempler. Jeg har stemplet og farvelagt nogle små hjerter til pynt på mit layout og stemplet en ramme med borderstemplet fra samme sæt.

Jeg ville gerne have et lidt mere shabby udtryk på mit layout, så jeg smurte et tyndt lag gesso over det øverste lag mønsterpapir for at dæmpe den lilla farve lidt. De to stykker papir er syet sammen på maskine. Rammen under billedet er stemplet med borderstempel. Jeg tegnede med blyant på layoutet hvor jeg ville have mit billede og stemplede, så billedet bagefter kom til at dække lidt af kanten på det stemplede. Teksten er skrevet på computeren og printet på Panduro Basic Paper. Billedet er af min nieces skønne lille datter. 

Nærbillede af den stemplede ramme.

Hjerterne er stemplet på akvarelpapir, farvelagt med akvarelblyanter og bagefter stemplet inde i hjertet med borderstemplet fra sættet. Jeg viser på min egen blog hvordan. Til sidst er de klippet ud og kan nu bruges som små embellishments. Perlerne er et selvklæbende bånd.

Følgende materialer er brugt:
Panduro Basic Paper Hvid - 360621
Basic 8 Colour Purple - 360934 + 360936
Canson Akvarelpapir - 672219
Akvarelblyanter - 244467
Vandpensel Koi - 251502
Stempelsæt hjerter - 510848
Stempelpude Versafine - 510484
Charms Idea-ology - 650076
Rhinestone bånd - 360768
Roser - 653604
pompom bånd - 309162

Ingen kommentarer:

Send en kommentar